Klar til nedbrydning og gen-op-bygning…

Så skete det… Carporten er nu blevet væltet for at give plads til den husvogn, som jeg har fået lov at låne. Der var dog lige nogle ting som jeg gerne skulle nå inden husvognen kommer. Der var noget træ rundt omkring, jeg skulle nå at flytte – og få det kørt på forbrændingen, men alt det nåede jeg heldigvis inden. Men midt i alle planerne om flytning af husvogn var der forårsstorm og kranen på lastbilen der skulle flytte den gik i stykker, så projektet med flytning af husvogn blev lige 14 dage forsinket.

Nu er den så faktisk kommet til matriklen – husvognen eller beboelsesvognen, og vi er så klar med at have fået flyttet alt, det vi mener at skulle bruge. I hvert fald er der rimelig tomt i stuen og værelset samt i køkkenet.

Tingene er blevet deponeret forskellige steder – så som oppe på loftet eller ude i udestuen – afhængig af hvor det kunne være mest praktisk, og hvor de nu kunne være 🙂 – for sikke meget man får samlet sammen, som pludselig skal være på ganske få kvadratmeter. Men det er fedt med husvognen. Det bliver lidt ligesom at være på camping hele sommeren *smiler…

Men alle mest glæder jeg mig til at komme i gang – det bliver faktisk rigtig spændende at komme i gang – glæder mig til at skulle ‘rive ned’ og ‘bygge op’.

FacebookTwitterGoogle+
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Helt privat, Landstedet, Lidt af hvert. Bogmærk permalinket.