Glædelig (arbejds)jul…

Nu er julen over Landstedet med hygge og samvær med familien. Der er endda lidt julestemning, selvom jeg har valgt ikke at pynte op til jul. Det er godt nok lidt kedeligt i en julesammenhæng, men jeg synes ikke der var meget formål i at pynte op steder hvor vi ikke rigtig var, og det ville heller ikke være hyggeligt at pynte op når renoveringen ikke er færdig.

Jeg har dog heldigvis en sød veninde, som synes jeg skulle have en juledekoration, så det har jeg ude på badeværelset. Samtidig har min søn også lavet en rigtig flot juledekoration som jeg har ovre i husvognen, så der er dog pyntet lidt op alligevel 🙂

Jeg forventer at juleferien skal bruges til at lave en del mere på ‘husprojektet’, så jeg kan få sat et flueben ved gips-opsætnings firkanten 🙂 – det vil være dejligt. Så skal der spartles og slibes, men inden skal der lige dækkes af rundt omkring så alt det fine støv ikke findes alle steder – ja ja nogen vil sige ‘den fødte optimist’, men det er forhåbentlig muligt at minimere mængden af støv nogle steder, selvom jeg allerede nu kan se der er et fint lag de fleste steder.

Jeg håber I alle har haft en glædelig jul… og ligesom jeg ser frem til årsskiftet, for så går vi også foråret og sommeren i møde, hvilket jeg ser frem til 🙂

FacebookTwitterGoogle+
Dette indlæg blev udgivet i Landstedet, Lidt af hvert. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Glædelig (arbejds)jul…

  1. Karina skriver:

    Hej
    Hvor er du heldig med juledekorationer :)) Det er næsten ikke til at undvære her i denne mørke tid. Jeg “arbejder” lidt på at få lavet noget mere dekoration inde efter at jeg er kommet af med alle de julede dekorationer.
    Skønt at I er kommet så langt med projekt ombygning.
    Knus Karina

Der er lukket for kommentarer.