Det skal nok blive godt…

Nu er der ikke ret lang tid til at der står opvisning på programmet flere weekender i træk, og Thomas og jeg har på papiret gennemtænkt en rigtig god sammensætning af de tre hold som Thomas alle er en del af.

I går øvede vi med koreografien på dette, og det gik bare super godt. Så jeg er helt sikker på at det nok skal blive godt når vi står til opvisningen. Der manglede dog nogle af springerne på de forskellige hold, så det var lidt ærgeligt, men det var dog rigtig godt at se at det virkede efter ‘planen’.

Nå, ja – så har jeg forresten også fået fældet nogle træer og beskåret nogle andre, så jeg kan lave plads til “husvognen” som i et stykke tid bliver vores beboelse. Jeg har fået pillet skruerne af carportens tag, så jeg kan tage taget ned… så håber ikke de igen melder storm, men så er jeg selvfølgelig fri for at løfte dem ned *smiler… Nej jeg skal have det ned, så carporten kan blive væltet og der kan blive plads til “husvognen”. Hvor jeg dog glæder mig til at skulle i gang – men det bliver også en stor opgave. Men det skal jeg nok skrive noget om hen ad vejen her på min side…

Dette indlæg blev udgivet i Gymnastik, Landstedet. Bogmærk permalinket.