Endelig er det her….

Foråret… og det viser sig bl.a. som dejlige spirende forårs budbringere der titter op ad jorden…

Vintergækkerne titter frem - et tegn på forår...

Men det viser sig også ved at der i marts står masse af gymnastik opvisninger på programmet, og det bliver så godt. Det som jeg sammen med min med-instruktør har koordineret hjemme i stuen på papir, ser ud til at være lykkedes også i ‘den virkelige verden’, og det skal stå sin prøve her i løbet af marts. Det bliver rigtig spændende.

Sikke en forfriskende energi foråret bringer med sig. Jeg har fået pillet taget af, som jeg havde planer om inden sneen igen kom snigende, men nu er det gjort, og jeg kan komme videre med planerne om ombygningen 🙂 – det er dejligt.

Så blev taget pillet af, og murene er nu klar til at blive væltet...

Det er også blevet muligt igen at løbe på de forskellige ruter jeg har målt op i den dejlige natur rundt omkring med udgangspunkt fra Landstedet, så derfor har jeg også fået luftet både hund, løbesko og mig selv i det dejlige solskin på en høj hellig søndag.

Nå ja… så havde jeg også et minde uheld med min hjemmeside, da jeg ‘kom til’ at slette alle databasefilerne! Ikke smart! – men det er heldigvis fikset igen – PYHA

FacebookTwitterGoogle+
Dette indlæg blev udgivet i Fritidsinteresser, Gymnastik, Haven, Helt privat, Landstedet, Lidt af hvert, Løb. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Endelig er det her….

  1. Karina Carlsen skriver:

    Ja man får næsten fornyet energi når solen skinner og fuglene kvidrer..Det føles som om at man når flere ting. Du er da også nået langt i dine projekter og det er endda de store ting ser det ud til.
    Bliver spændende når nedrivningen er overstået..

Der er lukket for kommentarer.