Sikke det spirer og gror…

Endelig kom der forår i luften – fuglekvidder og sol – lige tiden til at ordne nogle små-ting i haven. Weekenden har jeg brugt til at få ryddet endnu mere op efter carporten der er blevet væltet, så nu er alt kvas og små-grene lavet til flis, som jeg har placeret rundt om legehuset, da jeg håber at kunne minimere antallet af brændenælder rundt om legehuset. Jeg må se om teorien virker.

En buksbom plantet i krukke

Jeg har også fået klippet nogle af mine stauder ned, som stadig stod med de visne grene fra efteråret. Jeg kunne jo se at de allerede var begyndt at spire mellem alt ‘det gamle’ så derfor måtte det hellere til at være.

Inde mellem træerne har jeg masser af påskeliljer der kommer op, og jeg benyttede mulighed for at tage nogle af dem og plante i et par krukker som nu står ude ved min dør, hvor de pynter og vidner om at foråret er på vej.

Påskeliljer i krukker....

Faktisk myldrer det i det hele taget op med en masse forårsblomster i min have – der er både erantis, krokus, vintergækker, liljekonvaller og påskeliljer – alt sammen dejlige tegn på at foråret er kommet.

Jeg har også fået klippet nogle grene til at tage ind, så foråret også kommer ind i stuen. Grenene har jeg pyntet med de fineste maskin-kniplede påskefigurer som jeg har fået af moren til en god veninde af mig. De er virkelig flotte – se selv…

De flotte påske kniplinger

Lige nu går jeg så (stadig) blot og venter på at husvognen skal blive leveret, men mon ikke også snart det lader sig gøre…

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Lidt af hvert | En kommentar

Så var det slut for denne gang…

I dag har vi været til gymnastik for sidste gang i denne sæson.

Det var rigtig hyggeligt. Først var det med det ene hold – begynder acro-springerne, hvor vi legede en bogstav-leg og lavede nogle spring og spillede badminton. Vi sluttede timen af med juice, snørrebånd (slik) og chokoladekiks – samtidig med at vi så den video der var blevet optaget fra opvisningen. Super hyggeligt og god afslutning.

De havde faktisk været rigtig søde og samlet ind til en gave til mig – alt for galt, så måske bør jeg dele den med de andre instruktører. Jeg kunne invitere ud til lidt kom-sammen på et tidspunkt – det må jeg lige overveje.

Min gave fra begynder acro-spring holdet - det var alle tiders til en hyggelig aften - rødvin og chips. Dejligt.

Bagefter havde det øvede acro-spring hold fælles afslutning med spisning. Vi havde inviteret både fra Terndrup, Hadsund og Blenstrup, og de var rigtig mange – så det var dejligt. Vi fik lavet en god evaluering, som vi kan se på i forhold til næste sæson. Også en god og hyggelig afslutning på en super sæson.

Nu er der så pause for mit vedkommende indtil næste sæson starter i september – men der skal nok lige være nogle møder inden omkring hvilke hold der skal være næste sæson, men det kan du følge med i via Blenstrup Gymnastik Forenings hjemmeside

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Fritidsinteresser, Gymnastik | En kommentar

Forlænget weekend på ski…

Jeg ved at det er et stykke tid siden jeg har skrevet her sidst, men det skyldes bl.a. at vi har været afsted på en forlænget weekend til det sneklædte Norge. Her tilbragte vi fredag, lørdag og søndag på ski i den hyggelige lille bygd Gautefall som ligger to en halv times kørsel fra Larvik.

Jonas på ski i Gautefall i Norge

Det var et hyggeligt hotel vi havde lejet en lejlighed på, og skiområdet var overskueligt og let tilgængeligt… Faktisk var det en super, dejlig og hyggelig tur vi havde, men hvor må jeg indrømme at jeg da lige må lidt op i omdrejninger for at følge med Jonas på ski.

Det gik i bedste stil ned over pukkelpisten og på ture gennem skoven med fare for at ramme et træ samt ture på snowboard banen, og her var det blot om at følge med, men det lykkedes i de fleste tilfælde… Jeg havde dog et lille uheld med mit knæ, men det er heldigvis gået i orden igen, så det var dejligt… 🙂

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Helt privat, Lidt af hvert | En kommentar

Begivenhedsrig weekend…

Weekenden startede rigtig godt – med Infernal koncert… og det var hyggeligt og rigtig god stemning.

Jeg var især enormt fascineret af den scene opsætning de havde – som du kan se på billederne herunder så var det store figurer der lignede hænder der var placeret på en rigtig fed måde, så de både holdt og omkransede hele bandet – jeg synes det var rigtig cool… og så var musikken god og stemningen helt i top.

Super scene der var til Infernal koncerten på Skråen - jeg synes den var cool

Foruden koncert bød weekenden på opvisninger – den første i Terndrup, hvor de øvede springere fra Blenstrup sammen med Hadsund og Terndrups springere skulle vise den fælles opsætning som vi havde sat sammen. Det gik super godt.

I dag var det så opvisning i Blenstrup, og der var en masse hold. Både begynder springerne og det store hold af øvede springere var rigtig rigtig gode – jeg var rigtig stolt af begge hold – de var bare rigtig gode.

Der er billeder fra opvisningen på Blenstrup Gymnastik Forenings hjemmeside (www.blenstrup-gf.dk)

En travl men begivenhedsrig weekend…. 🙂

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Fritidsinteresser, Gymnastik, Lidt af hvert | En kommentar

Endelig er det her….

Foråret… og det viser sig bl.a. som dejlige spirende forårs budbringere der titter op ad jorden…

Vintergækkerne titter frem - et tegn på forår...

Men det viser sig også ved at der i marts står masse af gymnastik opvisninger på programmet, og det bliver så godt. Det som jeg sammen med min med-instruktør har koordineret hjemme i stuen på papir, ser ud til at være lykkedes også i ‘den virkelige verden’, og det skal stå sin prøve her i løbet af marts. Det bliver rigtig spændende.

Sikke en forfriskende energi foråret bringer med sig. Jeg har fået pillet taget af, som jeg havde planer om inden sneen igen kom snigende, men nu er det gjort, og jeg kan komme videre med planerne om ombygningen 🙂 – det er dejligt.

Så blev taget pillet af, og murene er nu klar til at blive væltet...

Det er også blevet muligt igen at løbe på de forskellige ruter jeg har målt op i den dejlige natur rundt omkring med udgangspunkt fra Landstedet, så derfor har jeg også fået luftet både hund, løbesko og mig selv i det dejlige solskin på en høj hellig søndag.

Nå ja… så havde jeg også et minde uheld med min hjemmeside, da jeg ‘kom til’ at slette alle databasefilerne! Ikke smart! – men det er heldigvis fikset igen – PYHA

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Fritidsinteresser, Gymnastik, Haven, Helt privat, Landstedet, Lidt af hvert, Løb | En kommentar

Den rene vinterhygge…

Vi er stadig i vinterhalvåret lidt endnu og det viser sig jo også ved at der stadig; eller rettere igen, er kommet sne i haven og på de stejle kælkebakker lige udenfor Landstedets matrikel. Selvom længslen efter forår efterhånden er rigtig stor så forsøger vi at få mest mulig hygge ud af sneen og det kolde vejr.

Blandt andet går tiden med at køre cross i sneen – og det er rigtig fedt, for man kan få crosseren til at skride ud og man kan køre over de hårde muldvarpeskud så de virker som flyvehop… det hygger vi os med 🙂

Vi hygger os bl.a. med cross i haven

Vi har også været ude og kælke og bygge snehuler eller borge, så man kunne føre snekrig hvis det skulle vise sig at nogen trængte herind på Landstedet.

Når så det kolde vejr har bidt i vore kinder så er det dejligt at komme ind i varmen og kunne lægge sig foran brændeovnen – det synes Becki i hvert fald. Men vi andre nyder nu også at komme ind i varmen igen efter et par timer ude i sneen og vinden.

Det er dejligt at komme ind igen til ild i brændeovnen

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Lidt af hvert | 2 kommentarer

Spændende oplevelser og god viden…

Eksperimentarium…. det kan anbefales…

Jonas og jeg har i weekenden tilbragt en del af lørdagen i Eksperimentarium – og hvor var det en rigtig spændende oplevelse og så meget viden vi fik om en masse forskellige ting. Det kan varmt anbefales til børn og voksne i alle aldre – det gav virkelig anledning til stor dialog omkring alle mulige forskellige ting.

Jonas foran Eksperimentarium, København

Det var både se, lugte, smage, røre, føle, høre, prøve, afprøve, eksperimentere – og det hele i en dejlig blanding af alvor og leg… så der var rig mulighed for at få stillet sin nysgerrighed på forskellig vis.

Føle og røre - spændende at stikke hænderne ind i

Vi havde alt for kort tid derinde, så der er helt klart basis for endnu et besøg i Ekspermentarium

– og for at krydre oplevelsen tog vi toget – Jonas synes det var hyggeligt at køre med tog

Jonas i toget - rigtig hyggeligt at køre med tog

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Lidt af hvert | 2 kommentarer

Pyha så er det vinter igen

Jeg havde lige håbet på at foråret var på vej – og faktisk havde jeg allerede indstillet mig på at starte på mit lille projekt “Landsted”, men det viser sig jo at vinteren igen er indtruffet og der er hvidt over det hele. Det var ikke ligefrem en del af planen.

Jeg må tilstå at jeg ikke ligefrem synes at det er dejligt med sne og blæst. Det er rigtig ærgeligt. Men så er det godt med hygge indenfor – foran brændeovnen med en varm kop kakao og flødeskum. Det er sagen.

Så må det vente lidt med at jeg kommer ordentlig i gang med at få taget pillet ned og få væltet et par mure i carporten…

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Landstedet | En kommentar

Det skal nok blive godt…

Nu er der ikke ret lang tid til at der står opvisning på programmet flere weekender i træk, og Thomas og jeg har på papiret gennemtænkt en rigtig god sammensætning af de tre hold som Thomas alle er en del af.

I går øvede vi med koreografien på dette, og det gik bare super godt. Så jeg er helt sikker på at det nok skal blive godt når vi står til opvisningen. Der manglede dog nogle af springerne på de forskellige hold, så det var lidt ærgeligt, men det var dog rigtig godt at se at det virkede efter ‘planen’.

Nå, ja – så har jeg forresten også fået fældet nogle træer og beskåret nogle andre, så jeg kan lave plads til “husvognen” som i et stykke tid bliver vores beboelse. Jeg har fået pillet skruerne af carportens tag, så jeg kan tage taget ned… så håber ikke de igen melder storm, men så er jeg selvfølgelig fri for at løfte dem ned *smiler… Nej jeg skal have det ned, så carporten kan blive væltet og der kan blive plads til “husvognen”. Hvor jeg dog glæder mig til at skulle i gang – men det bliver også en stor opgave. Men det skal jeg nok skrive noget om hen ad vejen her på min side…

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Gymnastik, Landstedet | 2 kommentarer

Ugens motion er næsten klaret…

Så blev det onsdag og tid til den ugentlige løbetur sammen med løbeholdet “ART” – hvilket er “Als Running Team”. Jeg kan kun sige at jeg faktisk var helt stolt af mig selv i dag, for det gik nu ret godt. Faktisk over alt forventning… 🙂

Målet for løbeholdet i år er at vi alle skal løbe en tur fra Als til Øster Hurup for at ende hos en fra holdet, og så hygge med grill og måske et enkelt glas vin for at fejre at sæsonen er slut i den obligatoriske forstand. Så er man selv ‘i form’ ansvarlig til holdet starter op igen til august/september.

I går stod den på gymnastik – manner hvor jeg glæder mig til at vise hvad vi har arbejdet med til opvisningen lige om lidt – de er bare så seje de springere jeg har. Det er en fornøjelse… og på lørdag har det ene hold ekstra træning for at vi kan øve sammensætningen og koreografien af de tre hold vi har valgt skal lave opvisning sammen. Bliver spændende.

Så det går planmæssigt med motionen i denne uge 🙂

FacebookTwitterGoogle+
Udgivet i Fritidsinteresser, Gymnastik, Løb | En kommentar